• Opskrifter
    • Bagværk
    • Kød
      • Fjerkræ og vildt
      • Sauce
    • Fisk
    • Grønt
    • Pasta og Pizza
    • Dessert
  • Madtikler
  • Mig selv
Chef Aagaard

Chef Aagaard

Bagværk

Tærter fra det salte køkken

april 19, 2016 · By Michael Aagaard

Jeg har altid haft det temmeligt stramt med madtærter, mest fordi man igennem årene har smagt nogle temmeligt væmmelige modeller bestående af en våd ubagt tærtebund og fyld af rigtig meget æggemasse og nogle udkogte grøntsager og måske lidt revet “pizzatopping-skinke”……

Meen som jeg altid har sagt så er al mad god mad, hvis det er lavet med gode råvarer godt håndværk og masser af kærlighed.

Så jeg har kastet mig ud i to forskellige modeller af madtærter.

 

Usødet mørdej med gær

30 min
2 alm. tærter

Ingredienser

250 gr. Hvedemel

1 knivspids salt

1,5 dl. Mælk(koldt)

6 gr. Gær

2 stk. Æggeblommer

150 gr. smør

Fremgangsmåde

Mælk og gær røres sammen.

Herefter kommes mel og salt i.

Æggeblommer og smør æltes i, kun lige til det hænger sammen, må ikke æltes for meget.

 


MAA_8422

Røget-laksetærte med spinat

3/4 time
6 personer

Ingredienser

200 gr. Røget laks

400 gr. Spinat Helbladet

6 stk. Æg

1 dl. piskefløde

1 stk. Mozerellakugle

1 portion usødet mørdej med gær

Fremgangsmåde

Lav en 1 portion usødet mørdej med gær

Æg, fløde og 1/3 af spinaten blendes til spinaten er helt findelt og massen er fin lysegrøn.

Rul mørdejen ud og læg den i en tærteform på ca. 30 cm. i diameter.

Spinaten fordeles på bunden og den røgede laks skæres ud i mindre stykker og lægges på.

Mozerellaosten plukkes i mindre stykker og puttes ned imellem laks og spinat.

Ægge/spinat massen hældes over.

Tærten bages på nederste rille i ovnen ved 180-200 grader

 

lille_løg_tærte

Løg-kartoffeltærte med bacon

3/4 time
6 personer

Ingredienser

4 stk. kogte kartofler (mellemstore med skræl)

6 stk. store Løg

Lidt Olivenolie til at sautere løg og bacon i

100 gr. Bacon

1 stk. Mozerella kugle

6 stk. Æg

1 dl. Piskefløde

1 tsk. Røget paprika

1 portion Usødet mørdej med gær

Fremgangsmåde

Start med at lave 1 portion usødet mørdej med gær

Bacon skæres i passende stykker.

Løg skæres i halve fra top til rod derefter i skiver på samme led.

Bacon og løg sættes over på pande med det røgede paprika i lidt olivenolie. ved relativ svag varme, det må ikke få farve men løgene skal være som til bløde løg eller gerne mere bløde.

Mørdejen rulles ud og lægges i en tærteform på ca. 30 cm. i diameter.

Kartofler skæres i tern 1×1 cm. og blandes med løgene, det kommes på mørdejen og fordeles på bunden.

Mozerellakuglen “plukkes” i små stykker og fordeles ned imellem løg og kartofler.

Æg og fløde røres sammen og hældes over tærten.

Tærten bages på nederste rille i ovnen ved 180-200 grader til mørdejen er gylden og æggemassen er fast.

 

 

Share

Share
Tweet
Email
Pin
Comment
Previous
Next

Instagram

Instagram has returned invalid data.

Følg mig på instagram for mange flere mad billeder!

Søg

Om bloggen

"Bloggen er oprettet med formål, at jeg meget gerne vil dele og fortælle om mine mange år som kok og min meget store passion for gastronomi"
  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Seneste indlæg

  • Rullepølse
  • Brændte mandler
  • Kanelsnurrer
  • Panforte Nero

Copyright 2022 Chef Aagaard