Duften af jul er for mig blandt andet kanel, vanille, appelsin, mandler og marcipan.
Her er det hele kombineret i en tærte, en julenøddetærte med masser af smag.
Det er en af de kager som er lidt tung og lækker, og som man bare ikke kan stoppe med at spise af…
Den er ekstra lækker med en kugle vanilleis eller en smule creme fraiche til.
Til denne tærte har jeg brugt mandler, pistacie og hasselnødder, men du kan sagtens komme alle mulige forskellige nødder i.
Den er delt op i tre, en mørdej, en mazarinmasse og en nøddekaramel til toppen af tærten.
Mørdejen rulles ud og kommes i en tærteform.
Mazarinmassen fordeles ovenpå mørdejen i tærteformen.
Tærten bages i 20-30 minutter ved 180 grader, til den er gylden.
Nøddemassen laves og fordeles på tærten og den bages yderligere 5-10 minutter.
Tag den ud af ovnen og lad den afkøle inden den serveres.
Mørdej
45 minutter
2 tærter
Ingredients
120 gr. blødt Smør
90 gr. flormelis
2 spsk. Mandelmel
1 stort Æg
1/2 tsk. Salt
60 gr. Mel
175 gr. Mel
Fremgangsmåde
Smør, flormelis, mandelmel, æg, salt og de 60 gr. mel kommes i røremaskinen og blandes hurtigt sammen, rør på maximum styrke til dejen hænger sammen.
Kom de 175 gr. mel i og rør det ind i dejen.
Dejen hviler i 30 minutter, gerne på køl.
Mazarin-masse-jul
nok til en tærte
Ingredienser
150 gr. marcipan eller mandelmel
150 gr. sukker
150 gr. smør
3 stk. æg
3 spsk. mel
1 tsk. kanel
1 tsk. vanille
revet skal af en appelsin
Fremgangsmåde
Marcipan eller mandelmel, sukker og smør røres luftigt.
Æg kommes i, et efter et og herefter mel og kanel,vanille og appelsinskal.
Nøddekaramel
nok til en tærte
Ingredienser
130 gr. piskefløde
130 gr. sukker
50 gr. smør
50 gr. honning
50 gr. glycose
350 gr. blandede nødder
Fremgangsmåde
Alt, undtaget nødderne koges gyldent og herefter kommes nødderne i karamellen.