• Opskrifter
    • Bagværk
    • Kød
      • Fjerkræ og vildt
      • Sauce
    • Fisk
    • Grønt
    • Pasta og Pizza
    • Dessert
  • Madtikler
  • Mig selv
Chef Aagaard

Chef Aagaard

Grønt

Brunede kartofler

december 15, 2017 · By Michael Aagaard

 

Julen er fyldt med traditioner, og en af dem er de brunede kartofler.

Mange har lidt problemer med de små brune og søde kartofler, men det er slet ikke så vanskeligt hvis man bare følger et par råd.

Det der normalt går galt er at man ikke bruner sukkeret nok, man er simpelthen lidt bange for at brænde sukkeret, og det er jo heller ikke godt hvis det sker, men lad det blive gyldent brunt og boble op  inden du kommer smørret på, så skal du nok få de lækreste brunede kartofler.

Jeg bruger små aspargeskartofler til mine brunede kartofler, de har en perfekt smag og fasthed.

Gør dig selv den tjeneste ikke at bruge glaskartofler, de er så triste og smagsløse.

God fornøjelse med de små brune.

 

 

Brunede kartofler

6 personer
1 time

Ingredienser

1 kg. små kartofler

1,5 dl. sukker

25 gr. smør

 

Fremgangsmåde

Kog og pil de små kartofler i letsaltet vand, de skal helst være faste når du har kogt dem, så de kan tåle en god tur i den smeltede sukker uden at gå i stykker.

Du kan med fordel koge og pille kartoflerne dagen før, så er der en ting mindre du skal lave på selve dagen.

Kom sukkeret på en pande i et jævnt lag og varm panden op til sukkeret smelter, undlad at røre i sukkeret mens det smelter, så klumper det og de færdige kartofler kan blive fyldt med sukker klumper.

Når sukkeret er lidt mere end gyldent brunt, så kommes smørret i.

Lad sukker og smør smelte sammen til en homogen masse og kom herefter kartoflerne på (de må godt være lune, så undgår du at karamellen størkner til en stor klump omkring kartoflerne).

Giv kartoflerne ca. 10 minutter i karamellen til de er gyldne og lækre.

 

Share

Share
Tweet
Email
Pin
Comment
Previous
Next
  1. Pernille Bulskov skriver

    december 15, 2017 kl. 17:40

    Jeg bruger altid aspargeskartoflers, de smager super godt.
    En enkelt gang lavede jeg den hurtige (dog ikke juleaften) og købte glaskartofler, pludselig hørte jeg små “knald” og kartoflerne eksploderede en efter en, siger bare der var karamel over alt, selv i loftet!!!! Det gør jeg ALDRIG igen!

Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg mig på instagram for mange flere mad billeder!

Søg

Om bloggen

"Bloggen er oprettet med formål, at jeg meget gerne vil dele og fortælle om mine mange år som kok og min meget store passion for gastronomi"
  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Seneste indlæg

  • Rullepølse
  • Brændte mandler
  • Kanelsnurrer
  • Panforte Nero

Copyright 2022 Chef Aagaard